Dhaka, Bangladesh, 2014

I den bengalske tigers fodspor

Jyllands-Posten | 26.04.2015 | | Sektion: Rejser Side 44 | 1708 ord | Artikel-id: e500cd44 Original artikel    

I verdens største mangroveskov, Sundarbans, huserer den gigantiske bengalske tiger. Jyllands-Posten tog på et tre dages eventyr i rovdyrets baghave, som byder på junglesafari, tamburinrytmer og selvforsynende landsbyer med kradsende karry.

af MADS SEVERINSEN & TOBIAS HAMANN-PEDERSEN | Jyllands-Postens udsendte medarbejdere

Støvet fra millionbyen Kolkata står om ørerne på den lille van, der på grund af defekt speedometer drøner af sted mod verdens største mangroveskov med ukendt fart. Vejene er hullede og smalle, men det forhindrer bestemt ikke en perlerække af teknisk krævende overhalinger.

»Sådan kører vi i Indien,« beroliger chaufføren.

Efter tre stive timer med et skvulpende glas indisk chai i hånden ophører vejen endelig.

Chaufføren overlader holdet til en ny guide, som fører turisterne ombord på en overfyldt træbåd.

Vi befinder os i Sundarbans - verdens største mangroveskov, der strækker sig gennem både Bangladesh og Indien og er på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen. Her lever ca. 300 bengalske tigere, 260 forskellige fuglearter og andre truede dyrearter som pytonslanger og deltakrokodiller.

Den indiske del af Sundarbans består af 102 øer, hvoraf 48 er beboede.

I skoven er det dog tigeren, der er junglens konge. Alene den på indiske side dræber de bengalske tigre ca. 30-40 mennesker hvert år.

Junglens taxa

Bådens motor hoster og sprutter på vej dybere ind i Sundarbans. Da den lægger til kaj, vælter folk i land. En ny kæmpe gruppe mennesker står klar til at erobre junglesumpens populære taxa.

Båden er uundværlig på disse kanter - og selvom der er langt til storbyer her, så er Indien aldrig mennesketomt.

En ung kokosnød erhverves på vej gennem en landsby. Ved byens udkant hyrer guiden med kaldenavnet Om, fire rickshaws til at bringe holdet tværs over øen.

»Her er folk så fattige, at de bruger tørrede kokasser som brænde,« siger Om.

Han smiler skævt og peger på lerhusenes stråtage, der er fyldt med sorte ' kager'.


Truede landsbyboere

Efter en time på ladet af rickshaw-cyklerne er det tid til at sejle ud til den sidste beboede ø, Satjelia - herefter er det udelukkende rå jungle.

På Satjelia består modtagelseskomitéen af en spinkel, mørkhåret inder med et tykt, velvokset overskæg. Han fører an til en lille eco village og tildeler hver gæst en lerhytte uden hverken elektricitet eller varmt vand.

Det tager nogle minutter at vænne sig til at være så langt væk fra civilisationen, men efter en gåtur på øen glemmes alt om den omkringliggende verdens materielle behov. Landsbybørnene eller ' sukumari', som øens beboere kaldes, er ekstatiske over synet af hvide mennesker: to små piger kæmper grinende om retten til se ud gennem en af gæsternes medbragte kikkerter, og en lidt ældre dreng viser stolt sin nye cykel frem, der stadig har plastik på sæde og styr.

»Jeg elsker livet herude. Det er afslappet og langt fra det hektiske storbyliv i Kolkata. Det er også det, vi som tour-operatør fokuserer på: at give den besøgende et autentisk indblik i Sundarbans og dets folk. Blandt andet derfor bor vores gæster i eco village ligesom ' sukumarierne',« forklarer Om, inden han må vige for en dreng, der spæner afsted efter et rullende dæk.

Midt i vrimlen af legende unger bliver en pige skubbet frem. Guiden Om oversætter morens hurtige bengalske sætninger: »Min pige er kun 20 år og er lige blevet gift.

Hendes dreng på fem år leger derhenne. Jeg er meget stolt. I må gerne fotografere hende.« Vejen tilbage til hytterne foregår på ryggen af jorddiger bygget til at holde junglevandet væk fra Satjelia. Det ses tydeligt, hvordan tidligere diger er blevet ædt af havet og nu blottes det grå mudder kun ved lavvande.

»Om nogle år er de her rismarker sikkert også væk« forudser Om og skuler ud over det udsatte område.


Junglerytmernes fortællinger

Tilbage i lejren har mørket lagt sig over Sundarbans.

Det lokale band gør klar til at spille natten ind. Før hvert nummer præsenterer Om emnet og fortæller lidt om teksterne til sangene. Første nummer omhandler de tapre bønder, der bevæger sig ind på den bengalske tigers område for at hente honning. Den næste beretter om fiskernes arbejde - ligeledes på tigerens territorium.

»Hver dag ved højvande sætter fiskere net op i de mange bugte, floderne har fået ved øget vandstand.

Når det så bliver lavvande, og vandet trækker sig tilbage, wupti, så strander alle fiskene i nettet,« fortæller Om.

Han klapper i hænderne og viser stor respekt for de modige fiskere.

»Det sker vel at mærke to gange i døgnet - den ene gang i buldrende mørke. Det er her, tigeren oftest angriber. Og den er klog. Den angriber altid bagfra « Der går et sus gennem tilhørerne. Om smiler selvtilfreds af sin histories formåen, inden han giver den en sidste krølle.

»Her lever mange forskellige religioner side om side i Sundarbans, men når vi bevæger os ind på tigerens territorium, betror vi os alle til én og samme gud.« Bandet indleder sangen med en slingrende harmoniumsintro og akkompagneres derefter af tromme samt tamburin.

En gut gemt bag forsangeren stjæler opmærksomheden, da han på det et-strengede instrument khamak brillerer med et ufatteligt tempo og en nærmest hypnotiserende klang. Sådan fortsætter den bengalske musik til langt ud på natten.

Alle måltider tilberedes i jordovn kun i lys af flammer og petroleumslamper. Det er muligt at hjælpe til på jorden i køkkenet - f. eks. ved at udrulle fladbrød. Morgenmaden består, ligesom frokost og aftensmad, af bælgfrugter i karry - dertil ris og brød i form af chapati, naan, puri, papadum eller paratha.

På andendagen fragter en kutter gæsterne ind på tigerens jagtmarker. Alle synes hurtige på aftrækkeren - kameraaftrækkeren vel at mærke.

Da de første sjældne fugle spottes, skydes der løs til højre og venstre.

En fisker kommer hen til kutteren. Om udveksler et par ord med ham. Han sidder på tæer helt ude på kanten af sin lille jolle og samler net ind.

Det ville ikke tage tigeren to sekunder at tage ham i et par mundfulde. Eller en krokodille for den sags skyld. Fiskeren ser dog ud til at være ganske rolig.

Efter at have fået tilladelse til at besøge de mere uspolerede egne af området, der er på Unescos liste over verdens naturarv, går jagten nu for alvor ind på at spotte den bengalske tiger. Udkigstårne er etableret forskellige steder i denne del af junglen, og med kikkert om halsen bestiges ét af dem. Store bælter af mangroveskov og jungle er fældet for bedre udsyn, og en sø er etableret til junglens dyr. Sundarbans' vand er nemlig en blanding af saltvand og ferskvand, så drikkevand kan blive en mangelvare for mange af dyrene.

Der går da heller ikke lang tid, før fire hvidplettede axis hjorte sniger sig frem til vandet. Det er et meget fredfyldt øjeblik. Alle i tårnet er stille.

Indtil en gruppe indere tilslutter sig flokken. Så er der atter støj. Sådan er det bare.

Det er meget muligt, at de fleste forestiller sig en tiger i bagholdsangreb dræbe en hjort eller to.

I hvert fald bliver alle stående og stirrer koncentreret på seancen. Her sker dog intet brud på freden, og tigeren er stadig ikke spottet.


Orange uheld

På båden serveres frokosten, men den afbrydes flere gange af folk, der har spottet et eller andet interessant. Først en stor krokodille, der varmer sig i vintersolen. Dernæst en gigantisk ørn i en trætop.

En slange tager sig en svømmetur - måske i søvne fra sit vinterhi. En gæst med kikkerten for øjnene spørger utålmodigt guiden, hvornår han sidst så den bengalske tiger. Om svarer, at han sidst så den for 14 dage siden.

»Kan den svømme?« spørger en anden gæst.

»Svømme?« ler Om og stiller spørgsmålet videre til kaptajnen, der også bryder ud i latter.

»Den bengalske tiger kan svømme 50 km. uden pause!« Tilbage i den lille eco village er det gået op for gæsterne, at besøget bliver uden synet af orange pels. Der trøstes med en gentagelse af seancen fra den foregående dag: bælgfrugter i karry og lokal musik. Denne gang spiller bandet et nummer om den forhøjede vandstand.

»Sangen handler om, at vi alle en dag må væk fra vores elskede ø. Havet skyller øen væk en dag,« forsikrer Om.

I aften sover gæsterne i kutterens kahytter.

Heller ikke her er der hverken elektricitet eller andet vand end det, der omgiver båden. Motoren afgiver dog så kraftige dieseldampe, at natten tilbringes på dækket under stjernehimlen i stedet for.

Den følgende morgen er cykler stillet til rådighed, og øen indbyder til en cykeltur på kryds og tværs. Verdens største mangroveskov huser også verdens måske mindste skole. To elever undervises på et tæppe af en ældre dame i besiddelse af en kugleramme.

Tilbage på tour-kontoret i Kolkata beretter én af selskabets ejere om, at den nuværende tourgruppe netop har spottet en stor bengalsk tiger.

To gange endda.

»Det kan man kalde orange uheld for jer,« tilføjer han.

Udmattede tages der afsked turisterne imellem.

Og selvom tigeren ikke viste sig, er alle bevidste om dyrets enorme betydning for det bengalske folk.

Sådan kører vi i Indien, beroliger chaufføren.

En gut gemt bag forsangeren stjæler opmærksomheden, da han på det et-strengede instrument khamak brillerer med et ufatteligt tempo og en nærmest hypnotiserende klang.


Fakta: 3 RÅD TIL REJSEN

Besøg Sundarbans fra november-april. Her er tørt og ikke for alt for varmt.

Besøg Sundarbans i Bangladesh, som er tre gange større end den indiske side af mangroveskoven (her lever også flere tigre).

Tag en pandelampe med, da her ingen elektricitet er.


KORT OM SUNDARBANS

Sundarbans dækker et område på ca. 10.000 kvadratkilometer. En fjerdedel af Sundarbans er indisk - resten tilhører Bangladesh, hvorfra man også kan besøge mangrovejunglen. 260 forskellige fuglearter. 274 tigere på indisk side, 419 tigre i Bangladesh' Sundarbans.

30-40 mennesker dræbes hvert år i indisk Sundarbans af bengalske tigre. I regnperioden er vandstanden tre-fire meter højere end i den tørre periode.


REJSEN DERTIL

Med fly fra Danmark til Kolkata. Ca. 10 timer i alt.

Denne rejse foregik med Turkish Airlines, som flyver over Istanbul. Derfor kan opholdet evt. kombineres med et par overnatninger her.

Priser Kastrup-Kolkata t/ r fra. ca. 4-6.000 kr. pr. person alt efter sæson. Se mere og book billet på: www.turkishairlines.com Det er også muligt at besøge Sundarbans fra Bangladesh.

Her kan man flyve til Dhaka. Priser Kastrup-Dhaka t/ r med Turkish Airlines fra ca. 5-6.000 kr. pr. person alt efter sæson.

Turen arrangeres af Tour de Sundarbans, som ejes af de tre brødre Rajesh, Mowgli og Ajay. Priser starter fra 55 euro (410 kr.) pr. person. Turen bestilles via www.tourdesundarbans.com