Apple pie med galangarod

En spændende opskrift på apple pie med ingredienser som sur tamarind, galangarod og æblenudler.

Ingredienser

Mørdej:

  • 900 g. hvedemel

  • 2 dl. flormelis

  • 450 g. koldt smør

  • 3 kolde æg

  • Evt. isvand til at samle dejen med

 

Fyld:

  • 6-9 Granny Smith æbler (eller andre æbler)

  • 110 g smør

  • 120 g palmesukker

  • 70 g brun farin

  • 50 g vand

  • 2 spsk. maizenamel

  • 4 spsk. flydende tamarind

  • 1 vaniljestang

  • 2 håndfulde grønne rosiner

  • 1 knold galanga-rod (ca. 40 g.)

  • Saften fra 1 citron

  • Citronskal af øko-citrus

 

Æble-relish:

  • 2 æbler

  • 2 spsk. flydende tamarind

  • Friskrevet galangarod efter smag og behag

 

Desuden:

  • Strøsukker til bunden af tærten

  • Lige dele æggeblomme og fløde til pensling

  • Matcha-pulver

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 225 grader og placér en pizzasten midt i ovnen.

 

Mørdej:

Sørg for at alle ingredienser er kolde(!).

Bland mel og flormelis i en skål.

Tilsæt æg - et ad gangen.

Dernæst tilsættes smørret skåret i mindre firkanter.

Rør på røremaskine til dejen ligner sand.

Tilsæt da isvand, lidt ad gangen, til dejen samler sig til en ensartet masse.

Del dejen op i tre portioner. Én stor til bunden, én lidt mindre til låget og en tredje lille klump til at lave et ”æble” af.

Pak dejene ind i film og læg på frost, hvis du har travlt – ellers placeres disse i et køleskab i minimum en halv time.

 

Æblefyld:

Opvarm smør, farin og palmesukker i en kasserolle.

Når elementerne er opløste, tilsættes vandet.

Lad det koge godt imens der røres.

Tilsæt maizena. Pisk! Og kog blandingen tyk og tung.
 

Skræl æblerne og skær disse ud som du ønsker. Gem æbleskrællerne.

Vrid en citron udover æblerne, så de ikke bliver brune.

Riv galanga-roden på et fint rivejern og bland med æblerne.
 

Udrul dej til tærtebund til 3 mm. tykkelse. Hav godt med mel på bordet.

Mål op at dejen passer ned i din form, før den flyttes herover.

Lad ca. 1,5 cm. dej stikke ud over kanten af din form.

Drys bunden med strøsukker, dette hjælper med at fremtrylle en sprød bund.

Placér æblerne pænt på tærtebunden. Hæld det sure tamarind over.

Du er klar til at hælde saucen over æblerne. Do it!
 

Pensl tærtens kanter med vand eller æggeblomme, så den kan fæstne på låget.

Læg låget på. Pres med fingrene til de to deje smelter sammen.

Fold dejen ind under sig selv, så tærten nu får en ring hele vejen rundt – hvilende på tærtefadets kant.

Tryk kanten rundt i et mønster, du synes om. Brug evt. pege-tommel på højre hånd og tommel på venstre.

 

Skær hul i dejens låg/lav et mønster etc.

Pensl nænsomt hele tærten med ægge/flødeblandingen.

Drys med sukker.

Dæk dejkanten i folie i de første 15 minutter i ovnen for at undgå en alt for mørk ring om din tærte.

Bagetid: 1 time i alt.
Først 15 minutter på 225 grader varmluft undervarme – derefter 45 minutter på 185 grader.

 

Spicy æble-relish:

Hak et æble eller to helt fint.

Riv galangarod over æblerne og overhæld med en smule sur tamarind.

Bland godt og lad trække.

 

Æbletop:

Udrul den tredje og mindste klump dej til to lige store cirkler med 3 mm. tykkelse.

Beklæd to runde forme der vender med bugen op.

Sørg for at skære kanterne skarpt af.

Bag i 10-15 minutter ved 225 grader til de tager farve.

Afkøl.


Tag tærten ud af ovnen og afkøl den en smule.

Fyld æble-relish i den ene halvdel af dej-æblet.

Prik et hul i toppen af den anden skal og placér en stilk fra et friskt æble i hullet.

Drys med grøn matcha-pulver og placér skallen på toppen af det fyldte æble.

Placér æblet på toppen af tærten.
 

Serveres evt. med en god vaniljeis eller pisket creme fraiche.

Tobias Hamann-PedersenComment