Empire Biscuits

Her er skotternes svar på en hindbærsnitte. Jeg er vild med den storhed, snitternes titel tillægges. Kagerne afsluttes med en glasur med gedemælk og din yndlingsvingummi.

Ingredienser:

  • 450 g blødt smør

  • 200 g sukker

  • 500 g mel

  • 340 g hindbærmarmelade

Pynt:

  • 24 cocktailbær/syltede kirsebær eller syrlige og sukrede vingummier

  • 950 g flormelis

  • 125 ml gedemælk (eller sødmælk)

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 180 grader.

Pisk smør og sukker til en luftig konsistens og sigt melet i, indtil det er helt blandet.

Strø lidt mel på bordet og rul dejen ud til ca. 5 mm. tykkelse. Brug en rund udstikker eller et mindre glas til at lave så mange runde kager som muligt. Husk at ramme et lige antal, da de skal lægges sammen til sidst.

Læg kagerne op på en bageplade med bagepapir og bag dem i 8-10 minutter, til de er let gyldne.
Køl kagerne hurtigt ned ved at trække dem over på en rist, mens de stadig er på bagepapiret.

Efter fem minutter kan du flytte bagepapiret og lade dem køle yderligere af, til de er omkring stuetemperatur.

Smør ca. en teskefuld hindbærmarmelade ud på hver anden kage. Lad være med at køre marmeladen helt ud til kanten, da det ellers risikerer at løbe udenfor, når kagerne lægges sammen.
Læg de kager, som ikke er dækket af marmelade ovenpå de andre og giv dem et let tryk, så de hænger sammen.

Hæld flormelis i en skål og bland mælken i lidt ad gangen, til du opnår den rette konsistens på glasuren.

Smør glasur på toppen af alle kagerne og sæt et cocktailbær eller en syrlig vingummi i midten, mens glasuren endnu er våd.

Lad glasuren sætte sig og nyd kagerne til en god kop te eller et glas mælk.